ÅND – en krops cabaret
URPREMIERE på BORA BORA d. 17.februar 2015
dadadans byder velkommen til en poetisk krops-cabaret, hvor ordet Ånd folder sig ud – langt ud over det sædvanlige.
Fra åndsliv til åndløs, fra åndedrag til udånding. Fra korpsånd til kropsånd. På scenen er fire dansere og én Sprechstallmeister, der guider dig gennem et bombardement af fysiske og mentale indtryk.
”Ånd” væves sammen med en tidsrejse. For 2400 år siden opstod en idé i Grækenland: Ideen om, at alt i verden består af atomer. Atom-idéen er blevet anset som farlig, har været tiet ihjel; den har provokeret, inspireret og påvirket åndrige mennesker, filosoffer såvel som videnskabsfolk helt op til vor tid. Idéens rejse er lang.
Cabareten præsenteres i en tid med korte horisonter, resultatkrav og nedskæring på åndsvidenskaberne. Kan vi ånde i det?
ÅND opføres med en text på både engelsk og dansk.
ÅND _ trailer from dadadans on Vimeo.
Medvirkende
Støttet af Statens Kunstråd, Aarhus Kommune, Københavns Kommune, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers fond, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968 og Augustinus Fonden.